Borderline test

Borderline: Test og symptomer på borderline personlighedsforstyrrelse

Er du i tvivl om hvorvidt du eller en du kender kan lide af borderline personlighedsforstyrrelse? Test dig selv for de 9 træk der følger med borderline, men lad en professionel stå for borderline diagnosen.

Hvad er borderline?

Borderline er en personlighedsforstyrrelse og dermed kronisk og langvarig. Den medfører en række uregulerede følelser og problemer med tilknytning til andre. Disse er omdrejningspunktet for resten af denne artikel.

De 9 borderline symptomer eller træk

For at have borderline personlighedsforstyrrelse skal man ikke have alle 9 træk, men kan have mindst 4.

1. Identitetsforstyrrelse

En person med borderline ved ikke hvem han eller hun er. Det kan give sig til udtryk helt fysisk, hvor personen skifter stil og udseende fra dag til dag, men også en indre tomhed er meget udtalt. Hvem er jeg? – Det er det store spørgsmål for en person med borderline. Også opførslen kan ændre sig fra måske at være barnlig, sexet, ansvarsfuld, mystisk osv osv. Altid er det dog en påtaget rolle og det kan være meget forvirrende at opleve som pårørende.

2. Frygt for at blive forladt

Frygten for at blive forladt overstiger normal ængstelighed. En person med borderline kan komme til at skubbe andre væk, fordi de simpelthen bare er for meget i deres evige frygt for at blive forladt. Det gælder især i parforhold, men også overfor venner, kolleger og relationer som er længere ude.

3. Intense, men ustabile relationer

Et mennesker med borderline kommer til at idealiserer mennesker, og kaster sig ud i nye forhold helt uden forbehold. Hvem der bliver idealiseret skifter dog relativt nemt. Idealiseringen skiftes nemt ud med et stort had.

Forhold starter meget intenst, med store mængder nærhed som går alt for hurtigt, fordi fokus udelukkende er på alt det positive ved den anden person. Der vil være stor passion i intime forhold, men meget hurtigt sætter ustabiliteten ind. Frygten for at miste, store humørsvingninger – op og nedture af vrede og gråd, devaluering og frastødning af den anden. At være i en hvilket som helst form for forhold med en person der har ubehandlet borderline forstyrrelse, er en rutchetur som ingen har godt af.

Borderline og kærlighed er derfor en meget voldsom oplevelse, som efterlader partneren udmattet og ofte med behov for terapi. Man kommer nemt til at udvikle en forskræmt attitude overfor et menneske med så voldsomme humørsvingninger og behov for nærhed.

4. Impusivitet

Manglende kontrol over hvad der skal ske – uden at det dog bliver manisk. Mani varer i lang tid, mens impulsiviteten sker her og nu. Det kan drejer sig om forbrug, misbrug, forhold – alt. Impulsiviteten gør det svært at nå ret langt med sine drømme og ønsker, fordi de skifter konstant. Kedsomhed er en relativ ofte set følelse, som medfører yderligere fare for impulsivitet og misbrug.

Impulsivitet kan ses i fx seksuelle eskapader, uforsigtig kørsel, impulsive køb, skift af venner, bolig, interesser mv.

5. Humørsvingninger

Humørsvingninger hos et menneske med borderline sker indenfor meget kort tid. Der kan derfor opstå både ekstatisk glæde og stor sorg den samme dag. Svingninger i følelserne udleves ofte helt ukontrolleret. Overreaktionerne er en meget stor del af personlighedsforstyrrelsen.

6. Tomhedsfølelse

En frygtelig følelse af tomhed får en person med borderline til at skulle fyldes op udefra. Det kan være i form af forhold eller misbrug af mad, stoffer, sex mv. At føle sig tom kan skabe en panikstemning, som får en borderline sygdom til at reagere meget irrationelt.

7. Intens vrede

Desværre for især omgivelserne er en person med borderline tilbøjelig til at overreagere med vrede over de mindste ting. Det kan meget vel ske med både råb, vold og kasten rundt med ting. Det sker som et lyn fra en blå himmel som gør det meget ustabilt fx at vokse op hos en forælder med ubehandlet borderline.

Efter de voldsomme vredesudbrud føler personen ofte stor skam og ville ønske det ikke var sket. Dette kan medfører en intens frygt for at blive forladt og kan lede til selvdestruktive tanker eller handlinger.

8. Selvdestruktive handlinger og tanker, selvmordstanker eller forsøg

Personer med borderline personlighedsstruktur kan lide af et skiftende stort had imod sig selv. Selvmodsforsøg er ikke sjældne blandt mennesker med denne lidelse.

Ofte er tankerne og forsøgene på selvmord hos mennesker med borderline dog forsøg på at trække andre mennesker tilbage til sig. Cutting er også meget almindeligt blandt mennesker med borderline.

9. Svær stress kan medføre paranoide træk

En ting er de korte cyklusser af skift mellem vrede, intense forhold, frygt for at blive forladt og selvskade – en anden at føle sig forfulgt, høre negative stemmer eller andre symptomer på paranoia. Det er ikke en blivende tilstand, men det er voldsomt – og her bliver omgivelserne opmærksom på, at noget er helt galt. De ser ud til at være optaget af konspirationsteorier og kan eventuelt dissocierer fra sig selv og “blive” en anden person – fx et barn.

Scroll til toppen