Kategori: Aktiv livshjælp

Dette indlæg er skrevet på baggrund af personlige oplevelser med medmisbrug og ikke af en fagperson.

Medafhængighed er ikke som mange tror, at man drikker, fixer eller på anden måde misbruger sammen med en afhængig. Det er derimod en følelsestilstand hvor man ubevidst tillægger et eller flere andre mennesker større værdi, så de kommer til at fylde hele livet for en, samtidig med at man forsøger at kontrollere vedkommende.
Når jeg taler om en afhængig, kan det lige så vel være en psykisk syg eller på anden måde dysfunktionel person som ikke har et normalt værdisæt af følelser og væremåde. Vær også opmærksom på, at der både findes kemisk afhængighed som fx alkohol og stoffer og ikke kemisk afhængighed som fx sex og kærlighed.

Medafhængighed er ikke bevidst. Så snart den bliver bevidst, kan man ikke undgå at arbejde med den og det er mit mål med dette indlæg, at du får mulighed for at blive bevidst om hvad medafhængighed er for dig. Medmisbrug er en form for raffineret misbrug, hvor det psykologiske mål er at undgå at være selvkærlig. Det stammer fra en dysfunktionel opvækst og er en tillært væremåde, som dog kan aflæres igen.

Ofte får en medafhængig opbygget en historie om, at den misbrugende pårørende ikke kan leve eller måske ligefrem overleve uden den selvopofrende hjælp. Og her ligger kærneproblemet. Medafhængige tillægger sig selv værdi ved at være noget for den misbrugende, som derved får mulighed for at udleve sit misbrug i fuldt flor, helt uden selv at skulle forholde sig til problemet eller handle anderledes. Det er med andre ord to gange øv.

I svære tilfælde, er den medafhængige ligefrem afhængig af at blive traumatiseret igen og igen, fordi der ligger en tryghed i det gammelkendte. Medafhængighed skabes nemlig i barndommen.

Der ligger også et eller flere dramaer og vedligeholder medmisbruget. Som medmisbruger kan man have stor succes med at fikse andre, lige ind til deres dysfunktion popper op igen og de skal redes igen. Som medmisbruger er man super indfølende overfor misbrugerens humør og kommer på den måde til at leve misbrugerens liv i stedet for ens eget. Det kan næsten føles som en besættelse og man kan høre sig selv fortælle dramatiske historier om hvor fantastisk eller dårligt det går, med få dages mellemrum. Det vil aldrig stoppe før misbrugeren bliver sluppet fri til at finde sin egen bund. Ingen kontakt er den eneste vej til 100% at kunne fokusere på sig selv og opnå selvkærlighed. Er man nødt til at have kontakt pga fx fælles forældremyndighed over et barn, må man lave nogle regler for hvad man vil finde sig i, hvordan kontakt skal foregå (så lidt som overhoved muligt) og hvad der skal ske, når misbrugeren overtræder disse grænser.

Der er rigtig mange tilbud om hjælp til misbrugere, men at indse at man som pårørende har brug for hjælp indebærer, at man skal kunne se at man selv laver fejl og det er faktisk ikke ligetil. Der indgår nemlig et spind af dysfunktion som er pakket ind i samfundsnormer, misforstået moral og etik, samt romantiske forestillinger om kærlighed. Jeg husker da jeg opgav at hjælpe min mor mere og indrømmede, at jeg var fuldkommen magtesløs både over for hendes liv og for hendes indflydelse på mit. Det var meget skamfuldt (ikke at kunne klare hende) og blev ikke bedre af de mange spørgsmål jeg fik om hvorfor jeg ikke gjorde noget, når jeg nu kunne se hvor dårligt hun havde det. Hele forhistorien om hvor meget jeg havde fundet mig i og hvordan jeg havde forsøgt at skaffe professionel hjælp, havde jeg som klassisk medmisbruger ikke fortalt til nogen, fordi jeg dækkede over hendes dysfunktion.

I dag lever jeg et liv som meget upopulær i det der engang var min nærmeste familie og svigerfamilie (ja, for min eksmand er selvfølgelig misbruger). Jeg er gået fra at være den der redede alle til at sætte grænser. Jeg siger tingene så ligeud som jeg kan og går tilbage og ændrer min udmelding hvis den førte var for behagesyg. Den største modstand er nok opstået fordi jeg ikke længere tillader andre at bruge mig som årsag til at misbruge eller opføre sig hysterisk. Jeg vil ikke have det drama som andre pålægger mig.

Lad være at se dig selv som skyldig og/eller som den der kan rede situationen. En misbruger kan KUN reddes af sit eget ønske om at tage ansvar og handle selv.
Drop al dramaet og se nøgternt på situationen. Misbrugere er følsomme mennesker der ofte kan give sig selv helt hen til dig det ene øjeblik og nedgøre dig det næste. Læg en plan for hvor meget du vil finde dig i og fjern dig selv fra situationen før din grænse nås. Fokuser på dig selv, uanset hvor forkert det måtte føles. Hvad har du lyst til eller brug for at lave lige nu? Der er altid mennesker der har det værre end dig, men det er dit liv vi taler om og derfor dig der skal have det godt. Du har det sandsynligvis ikke godt, siden du er havnet som medmisbruger, men når du en dag er ovenpå kan du vurdere hvem du skal øse næstekærlighed og hjælp ud over. For pointen er ikke at du skal blive egoist, det bliver man heller ikke lykkelig af, men hvis du ikke er lykkelig og glad for dig selv, så er din dømmekraft overfor at hjælpe andre dårlig og du kommer nemt til at lave mere ulykke end gavn.

Gør ikke for andre hvad de kan gøre for sig selv. Mennesker har brug for følelsen af at kunne selv. Hvis de virkelig ikke kan klare sig uden dig, så må de ramme bunden for at indse, at de ønsker livet anderledes og tage ansvar for at det bliver det. Hver gang du får trang til at gøre noget for andre, så stop og spørg dig selv, om dette handler om dig eller den anden?

En anden måde at være medafhængig på er, at opleve andres humør som vores ansvar. Det foregår ubevidst, men den andens humør kommer til at fylde så meget, at vi ikke selv kan have det godt før vedkommendes humør er fikset. Det kan også give sig til udtryk i form af overvældende mange bekymringer om andres problemer og hvordan vi kan løse dem. Det er ikke svært at se hvor dette kommer fra, hvis man har været udsat for vold eller andre typer overgreb i barndommen, fra en humørsvingende narcissistisk forældre. Dengang var det måske ligefrem livsnødvendigt at kunne mærke andres humør og vende det til noget positivt.

Et andet pudsigt problem er at trangen til at gøre noget for andre føles rigtig, mens det at gøre noget for sig selv er en kæmpe overvindelse: “Jeg kommer gerne og hjælper dig med at rydde op, mens mit eget hjem flyder over” er et typisk eksempel herpå.
Samtidig er det en kæmpe tilfredsstillelse når fx ens egen skuffe endelig indeholder snorlige rækker af pænt foldet tøj (måske fordi man så kan vise det frem?).
Jeg har taget mantraet om en ting ad gangen, en dag ad gangen til mig. Det giver mulighed for at glædes over små projekter og styrker følelsen af at det er ok at gøre noget for sig selv. Men det er hårdt arbejde – især at huske sig selv på det hver eneste dag.

Lider du af medafhængighed kan du få hjælp i tolvtrinsgrupperne som er listet op i indlægget Har du også svært ved forhold?

Gode links til yderligere oplysninger:

Hazelden Consequences of Codependency

Codependency: Caretaking vs. Caregiving

Anbefaling af bog: Coodependent No More af Melody Beattie

Den indre kritiker, eller min indre kritiske forældre

Den indre voksne

Alle mennesker har en stemme indeni, der fortæller hvornår grænsen for vores liv og opførsel går, men nogen har udviklet et uhensigtsmæssigt ekko af vores dysfunktionelle forældre. Denne kritiker sidder inden i os og evaluere samt vurderer vores mindste handling eller tanke. Når det er rigtig slemt uddeles også hårde domme over de følelser vi har.
Det handler om selvværd ja.
Har jeg ret til at gøre, sige og føle det jeg gør? og er det jeg foretager mig “normalt?”.
Hos de fleste foregår denne proces (indre samtale) helt uden at tænke over den, men min erfaring er, at man kan komme i kontakt med den ved at øve sig.
Det vil altså sige, at hvis du er en lidt hæmmet person, eller ikke helt føler dig tilpas med rent faktisk at udføre det du gerne vil, så kan du gå i dialog med denne forældre om hvad der er rigtigt og rimeligt.
Spørg dig selv hver gang trangen til at nedgøre dig selv dukker op om det er realistisk at tænke sådan i denne situation.

Det kan være meget terapeutisk at lede efter episoder fra barndommen, hvor omsorgspersoner har sagt noget lignende om dig og derved forstå hvorfor dette findes i dig. Du må gerne forholde dig til om det der blev sagt nu også kan passe. Du svigter ikke nogen og elsker ingen mindre, fordi du spørger dig selv, om det giver mening i dit liv nu.
Den mest gennemprøvede metode til at opdrage denne stemme til at være i nuet og realistisk er, at overgive den til gud og bede om hjælp til at genopdrage dig selv, så du bliver din egen kærlige forældre. Det er altså helt forfra – lige som hvis du fik et nyt barn og skulle give det kærlighed, tryghed, stabilitet og rimelige rammer. På den måde kommer du med tiden ud i nutiden som en voksen, i stedet for at reagere som et barn i en voksen krop der oplever voksne udfordringer.

Hvis du har haft en virkelig dysfunktionel opvækst, kan du også helt opfinde nye forældre og forestille dig hvordan en opvækst hos disse forældre ville have påvirket dit nuværende liv. Jeg benytter mig selv af Gud og Jomfru Maria som idealbilleder, vel vidende at ingen mennesker er perfekte. Disse siger jeg i dag er mine virkelige forældre mens de jordiske jeg er født af, blot er årsagen til mit liv.

Indre Barn

Samtidig kan det være en fordel, at arbejde med sit eget indre barn, så det ikke længere har det prædikat på sig du fik som barn. Måske har du et indre barn der er bange, dum, doven for moden eller måske besværlig? Kik efter ord dine nærmeste har brugt om dig og overvej hvilken rolle du havde i familien (omsorgspersonen, klovnen, stræberen, hjælperen osv).
Ofte består det indre barn af flere forskellige negative sider, der slet ikke er rigtige, men en konsekvens af uhensigtsmæssige forventninger og forestillinger til i øvrigt uskyldige børn.
Øv dig i at få dit virkelige indre barn ud – leg, grin, fjol, vær kreativ, impulsiv – ja hvad som helst du måtte forbinde med det at være barn og være fri for voksenansvar.

Frigør dig fra “pengetyraniet”

Obs. Denne tekst kan også inspirere til manifestering af andet end ting og penge. Kærlighed, sundhed og lykke fx.
For det første er det godt at forstå, at penge bare er digitale tal, papir med tryk på og støbt metal. Det vigtige er hvad vi ønsker at bruge dem til eller hvorfor vi vil have dem.

Jeg oplever at penge i fysisk form har en hæslig energi og har helst ingen på mig. Derimod forestiller jeg mig altid, at når jeg betaler store beløb med mit dankort, så bliver de i virkeligheden sat ind på min konto. Blip – det er bare tal bilder jeg mig selv ind.
På den måde ærgrer jeg mig ikke over at bruge penge og det med penge handler rigtig meget om følelser. Ærgrelsen kommer til at fylde negativt i livet og tiltrækker flere følelser af ængstelse over penge.
Jeg er meget modstander af brug/smid-væk mentaliteten og anskaffer mig derfor ikke bunker af ligegyldige ting, men mærker efter hvad jeg har brug for og ønsker det så – gerne i form af genbrug. Så nej, jeg har heller ikke noget kæmpe forbrug, hvilket selvfølgelig gør mit liv lettere.

Om at tiltrække det vi ønsker

De færreste ved nok, at det kan lade sig gøre at tiltrække det man ønsker og har behov for. Ellers gjorde vi det alle. Jeg tror på, at det kræver man har noget på “karmakontoen”, for jo mere man giver, jo mere modtager man. Jeg ønsker på ingen måde at være nedladende overfor dem der har det svært, men jeg har altså oplevet dette på egen krop i efterhånden mange år.
Forleden ønskede jeg fx en bog og to dage senere var den i en Facebookgruppe, til nøjagtigt den pris jeg havde ønsket.
Jo mere præcis jeg er i forhold til hvad jeg ønsker, jo hurtigere og lettere tiltrækker jeg det.
I går prøvede jeg at gøre det for min kæreste, der om muligt hader shopping endnu mere end jeg, og vi fandt forholdsvist nemt et par pæne sko i størrelse “kæmpe”, til en pris han ville give.
Tidligere har jeg sammen med min den gang 12årige søn manifesteret vores bolig. Det er nok den vildeste oplevelse jeg har haft med denne “teknik”. Vi sagde højt til hinanden hvad vi havde brug for og to dage senere så jeg huset og 14 dage senere havde jeg købt det, til den pris kreditforeningen mente jeg kunne betale – Det var absolut ikke den pris det stod til.
Jeg har utallige eksempler fra mit eget liv – Det virker når det er noget jeg virkelig ønsker mig eller virkelig har brug for og på magisk vis, er pengene der til det.

Hvis man begynder at leve sådan, så er der altså frihed til at lave det man brænder for. At arbejde for at overleve ødelægger livet for mange og kan virkelig ikke anbefales. Mange vil sikkert skulle gøre sig fri fra idéer om hvad vi skal eje, for at være som vi er opdraget til af samfundet, før de kan leve som jeg beskriver her.
Men det er altså også sådan kortene ofte tilråder og jeg tror at dette kun kommer til mennesker, der kan rumme det.

Hvis du vil vide mere så kan jeg anbefale dig at læse bøger om manifestering eller loven om tiltrækning.
Du kan også få hjælp af englekortene ved at stille et spørgsmål, klik på knappen herunder.

 

De fleste mennesker har en eller anden form for dysfunktion og i mange tilfælde kan det være godt at arbejde med den. For tiden oplever jeg den trend, at det er umoderne at kikke på sin fortid for at forstå nutiden. Præmissen lader til at være, at det bliver for selvoptaget at bore i barndommen og påføre forældre skyld.
Men det handler ikke om skyld eller selvoptagethed. Det handler om at kunne forstå vores adfærd og mønstre så vi kan lave dem om. Adfærd der blev indlært og gav mening som barn, giver ikke nødvendigvis mening som voksen. Forældre er blot mennesker, der af fuldkommen åbenlyse årsager selvfølgelig viderebringer deres egen ubevidste dysfunktion til næste generation.
Det er virkelig hårdt arbejde at rydde op i og ikke anbefalelsesværdigt at gøre alene. Jeg anbefaler 12-trinsfællesskaber,  hvor ACA netop handler om at komme fra noget dysfunktionelt, men har man en afhængighed er det vigtigt at få set på den først. Kik listen igennem og se om der måske er en gruppe du føler dig tiltrukket af.

Mest kendt er Anonyme Alkoholikere, men der findes også fx

Al-Anon Pårørende til alkoholikere (hjemmeside pt ude af funktion)

ACA -Adult Children of Alcoholics (Voksne Børn af Alkoholikere og andre dysfunktionelle familier)

Anonyme Gamblere Anonyme Ludomaner

Recovering Couples Anonymous (Anonyme Dysfunktionelle Par)

Anonyme Overspisere

Anonyme sexafhængige

Anonyme Kærlighedsafhængige

Anonyme Sex og Kærlighedsafhængige Inklusiv folk med såkaldt anoreksi, altså svært ved overhoved at være i forhold eller have sex.

Anonyme Medafhængige

Anonyme Narkomaner

Anonyme Hashmisbrugere

Anonyme Pårørende til Narkomaner

Anonyme Kunstnere

Anonyme Underearners

 

Fælles for alle er, at der findes tjeklister med en selvtest, hvor man kan undersøge om man føler at man hører til i fællesskabet. Alle fællesskaberne er gratis (der doneres helt frivilligt lidt til fx kaffe og te) og fungerer med hjælp af møder, tekster og netværk. Der er ingen politisk, religiøs eller anden agenda. Kun ønsket om at komme sig sammen med andre der har samme problematikker. Ingen er mere værd end andre, der er ingen autoritet ud over ens egen personlige højere magt, som man selv definerer den. Man kan godt deltage selvom man er inkarneret ateist, blot skal man være villig til at se på muligheden for, at der findes en kraft og styrke større end vores egen.

Det er ofte man af behandlere får at vide, husk nu at elske dig selv. Men det er lettere sagt end gjort for man kan jo ikke fremprovokere følelsen af kærlighed.

Men man kan lade som om og så kommer følelsen efterhånden snigende.

Her er nogle råd om hvordan man helt konkret kan gøre.

• Behandl dig selv som din kæreste. Gør de samme ting for dig selv, som du gør for dem du elsker.
• Gør det du har lyst til
• Vær opmærksom på dine behov og opfyld dem
• Tag ansvaret for din lykke og hvordan dit liv udvikler sig
• Vær mild og god overfor dig selv
• Grin ofte
• Vær som du er, uanset hvem du er sammen med. Hold ikke sider af dig selv skjult, fordi du tror de andre ikke kan rumme dig. Kan de ikke det,  er de ikke godt selskab for dig
• Brug meget tid sammen med folk der får dig til at føle dig godt tilpas og kun lidt med dem der får dig til at føle dig utilstrækkelig eller lignende
• Tilgiv dig selv for det du har gjort galt og ikke fik gjort, det du ikke opfattede eller opfattede forkert
• Accepter at du er som du er, øv dig
• Tillad andres kærlighed, hjælp, ømhed og omsorg
• Tilbring tid med at lege og have det sjov