forelsket i en narcissist

Hvorfor tiltrækker du narcissister? – 6 fejl du (måske) selv begår

Er du forelsket i en narcissist? Måske har du en stribe af forelskelser i narcissister bag dig. Lær hvorfor du gang på gang ender i forhold med en narcissist.

Forelsket i en narcissist

Inden du går i gang med at lære de 6 fejl du måske selv begår i begyndelsen af forhold, så er du nødt til at være villig til at se dine egne fejl i øjnene. Tiltrækker og tiltrækkes du af narcissister, så er du ikke selv i balance. Faktisk kan du være langt mere psykisk sårbar end narcissisten, men i vores samfund er offeret ofte set som den uskyldige, mens den egoistiske har al skyld. Formodentlig har du tidligere været traumatiseret i større eller mindre grad – fx ved at være vokset op med en narcissistisk omsorgsperson omkring dig. Du får måske også udlevet en kognitiv dissonans, som gør dig mere sårbar end højst nødvendig. Denne artikels intention er at få dig til at tage din del af ansvaret – ikke for overgreb der senere kan komme til at ske – men for at bryde den onde cirkel.

1. Du bagatelliserer de narcissistiske træk, som ses lige fra begyndelsen

Allerede fra starter ses tegnene, men vi overser dem og taler dem ned i styrke for os selv. Det kan være løgnene, den manglende evne til at lytte, fokus der aldrig bliver lagt på dig osv. Du ser det og det stikker sikkert i hjertet, men du bagatelliserer det gør dig selv mere rummelig end godt er.

2. Du tror og føler du kan fikse narcissisten

Vi tænker vi kan ændre eller fikse fejlene hos narcissisten, måske støtte og hjælpe så det bliver bedre. Følelserne ligger hos dig, men narcissisten har behov for at se og mærke dine følelser – det er dem der er de primære i forholdet og dem han/hun er i forholdet for at opleve. Styrkeforholdet er allerede tidligt ude af balance imellem jer, men du opdager det ikke for du er optaget af narcissisten.

3. Du er alt for betaget af narcissisten

At finde ud af hvem vedkommende i virkeligheden er, at tænke over hvordan vi kan komme til at gøre livet bedre for dem, at vinde deres kærlighed og opmærksomhed – At lære narcissisten at kende helt til bunds, er vores største opgave i livet. Alt andet kan skride i baggrunden. Tid brugt på at tænke, drømme og planlægge omkring narcissisten bliver alt for dominerende i vores liv.

4. Du forsøger at kontrollere narcissisten

Der er allerede tidligt i forholdet ting vi ikke kan lide ved narcissisten. Dette forsøger vi at ændre, for at få dem til at passe ind i det glansbillede vi skaber om ham eller hende. Måske har vi ikke modet til direkte at påtale det, men så kommer det til udtryk på andre måder. Det kan også være at kontrollen foregår inde i dig, så du kontrollerer din egen opfattelse af narcissisten som et særligt ideelt menneske. På den måde bliver den plads der er tilbage i forholdet til dig mindre.

5. Du ændre dig selv for at tilpasse dig narcissisten

Måske ændrer du udseende, tøjstil, interesser, meninger, uddannelse, job, præferencer for mad, sex mv. Du holder ikke fast i dig selv og forsøger at blive den person som du tror narcissisten er mest interesseret i at du er. Narcissisten kan være meget dømmende overfor dig, og du viger måske til side og ændrer dig stille og roligt – og måske ubemærket for dig selv.

Læs artiklen om at elske sig selv, hvis dette punkt passer på dig. Du skal nemlig lære at være mere indrestyret.

6. Du bliver ved at opgive dig selv

Du ser sikkert nogle de mange små og store episoder af uligevægtigt magtforhold, du ser sikkert også nogle af narcissistens mange fejl, men du bliver ved at opgive dig selv ved ikke at lytte til din modstand. Du falder måske ind i den store kærlige følelse der ligger i at give slip på sine egne forbehold og bare elske og rumme et andet menneske fuldt og helt.

Scroll til toppen